Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 2001


Virkelighed med eller uden filter


Filtre til at automatisk sortere indhold på internet er igen kommet til debat

Filtre til at sortere nettets indhold er et gammelt fænomen (Se Søndag Aften Arkiv). Oprindeligt lige så simple som de såkaldte V-Chips, som forældre kan sætte på fjernsyn og bestemme at børnene ikke kan se bestemte kanaler. Filtrene er små programmer, man lægger ind i computeren. Programmerne virker i forhold til browseren - og sorterer mellem det man søger på nettet. De tidligste internetfiltre frasorterede kun bestemte websites.

Siden er filtrene udviklet, men de følger bestemte systemer:
  • de fleste er baseret på tekst, programmøren har bestemt bestemte ord, som blokeres.
  • en del filtre har ratingsystemer. Enten med manuel gennemgang af sites, hvor disse rates efter indhold - eller selvangivelse fra webmasteren.
  • nyere filtre har optisk genkendelse af bestemte mønstre - typisk kropsfarver.
  • enkelte filtre kombinerer disse elementer.

    En gennemgående kritik - og latterliggørelse - af filtrene har været at de er for dumme til at skelne mellem seriøst og useriøst stof - typisk at ordet sex både kan have en fræk betydning - og en aldeles neutral betydning.

    Et filter til forskel

    De hidtidige filtre har haft den svaghed at de har været amerikanske - både i holdning og i sprog. Det filter som Birkerød bibliotek har installeret på publikums-pc'erne er dansk og er samtidigt en kombination af de forskellige filtersystematikker. Systemets logik er, at et foto med meget kropsfarve næppe er pornografisk, hvis billedet ligger på serveren fra Statens Museum for Kunst.

    Ifølge Birkerød biblioteks hjemmeside er fejlraten ved det valgte filter højst 1/100 promille - altså en ud af 100.000 søgninger. Dette tal indikerer, at programmet nærmest er fejlfrit. Alligevel har eksempelvis Ekstra Bladet gennem et antal søgninger (næppe 100.000!) fundet et væsentligt antal fejl.

    Det amerikanske magasin Consumer Reports har netop offentliggjort en test af 7 amerikanske filterprodukter. Konklusionen på de amerikanske filtre er, at de ikke er blevet bedre siden man lavede en test for fire år siden - og at filtrene har en fejlmargen på 20 procent.

    Uden nogen egentlig vurdering af det filter Birkerød bibliotek har installeret, må man kunne hævde, at et gigantisk amerikansk marked og vente på det danske anpartsselskab. Produkter af denne karakter er klar til topnotering på Nasdaq.

    Anti-filter

    Ud over de iboende logiske problemer filtrene har, møder de amerikanske filtre en aktiv anti-censur modstand. Typisk oprettes genvejs-sites, som forhindrer filtrene i at virke. Browser man til disse sites, vil man kunne søge uden at filtret virker efter hensigten. De fleste filtre søger at filtrere disse anti-sider fra - men de flytter hyppigt adresse og så har filtret svært ved at følge med. Det kan se ud som en evig kamp - fuldstændigt som kampene mellem virus-programmører og anti-virus-programmer eller hackere og sikkerhedssystemer.

    For Birkerød er det en fordel, at deres filterproducent ikke er på de store markeder. De kreative nørder tager kun fat på de filtre, som har markedsandele.



    Læs også:
    Uden filter, tak
    Anti-demokratisk filter
    EU med eller uden filter>
    Filter mod filter
    Nettet strammes om det frie ord
    Internetcensur på danske biblioteker

    Søndag Aften 03/2001

    Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

    [Næste artikel]

  •  



    Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




     




    arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

    colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

    © 1997- Søndag Aften. All rights reserved.